KLINIK LYSKILDEN
REFERENCER
"FRA KLIENTER"
FRA MOR OG BARN HEALING - MARIANNE FORTÆLLER...
Som udgangspunkt har min datter og jeg det godt sammen, dog oplevede jeg tiltagende diskussioner imellem os, da min datter var omkring 10 år, som vi begge blev meget kede af. Jeg har selv gået til meditation og healing gennem årene og tænkte, at det var noget for os at gøre sammen.Jeg bookede tid ved klinik Lyskilden hos skønne Hanne. Først fik vi en lille snak omkring vores mor/datter uoverensstemmelser og hvordan det påvirkede vores hverdag. Vi kunne være dybt uenige, som så resulterede i en trykket stemning imellem os. Vi havde momenter, hvor vi bare ikke var glade, men til tider frustrerede, fordi vi ikke "kunne forstå" hinanden - ej heller få løst vores konflikter.
Hanne inviterede os til at slappe af på briksen sammen, mens hun healede os. Det var en dejlig, behagelig og afslappende oplevelse.Bagefter fortalte Hanne, om de beskeder hun havde fået igennem til os. Hvor vores udfordringer lå samt årsager hertil.
Vi fortalte, hvordan vi oplevede healingen, hvordan kroppen føltes dejligt afslappet og lettet og essensen af, at være "forløst",ikke mindst mærkede vi en ny forandret energi i vores kroppe. Vi var hos Hanne nogle gange og til sidst, sad Smilla blot og tegnede i værelset ved siden af, da det var "for kedeligt", at ligge ned. Healingen har samme effekt.
Jeg oplever nu, vi er blevet bedre forbundet med hinanden, der er færre konflikter og udbrud samt mere harmoni i hverdagen. Vi er mere glade og humør barometeret et steget. Det var et godt valg for os.
"ANONYM"
Jeg lærte Hanne at kende i spirituelle kredse i 2005 og siden da har hun ofte være min "første-hjælps-healer"
Hanne er så dygtig til at skabe ro i krop og sind og hjælpe med at få renset ud og klaret tankerne. Hun rådgiver med sin skarpe intuition og altid på en kærlig og varm måde.
Jeg vil gerne anbefale Hanne - som healer - som rådgiver - som lyttende og et empatisk menneske og en som kan rumme mere end de fleste. Hos Hanne er du i trygge og varme hænder.